søndag den 12. oktober 2014

Dag 8 - KOREAREJSER Efterårstur 2014

Kære Alle,

Det var sidste dag i Silla dynastiet - fra nu af rejser vi ind i Joseon dynastiet i Yangdong og i nutiden i Busan, for at holde en fridag på rundturen.


Første sted i Yangdong er Mucheomdang, som er det første Lee hus. Der bor fortsat Lee familiemedlemmer i huset. Yangdong er grundlagt i 1461 af familierne Lee og Son.
 
 
Sebastian: Se Mia, de sten er altså mere interessante end de mange historier ham Søren kommer med.
 
 
Vi er vel rigtige turister - billeder af sceneriet
 

Ej Sebastian, se det hul far lavede i bænken
 
 
Så tager vi på besøg i et hus, som er uden for kategori på vores Yangdong besøg, bestemt ikke et yangban hus, men det tilhører den venlige Mrs. Kwon.
 
Mya har det bare så sjovt
 
Her forklarer Søren, at vi hvert år besøger Mrs Kwon, hun kan så kun huske Sørens far Kjeld Hansen, så selv om hun virker frisk, så er alderen nok ved at indhente hendes hukommelse!
 
Her viser Mrs Kwon lidt mere af sit hus
 
I må smage mine riskarameller
 
Her overrækker vi Mrs Kwon lidt chokolade fra Danmark som en lille hilsen
 
Fru Kim, blev kaldt frem, da Mrs Kwon mente hun skulle smage karamellen - Susie, havde dog forsøgt at undgå den - men den gik bare ikke!
 
Her er vi allesammen i Mrs Kwons gemakker - hun er en rigtig samler!
 
Mrs Kwon og vores hjælper Sunsook
 
Så kom vi jo også til den rigtige turistattraktion - hvalpe
 
Mya: Far - hund - jeg vil have en hund!
 
Sidste besøg i Yangdong er ved Son familiens ældste residens - her blev der også plantet et træ, som også over 600 år gammelt.
 
Katrine har også fået nok af historier, så det er dejligt at kunne lege med Mya!
 
Vi ser om Mrs Lee er hjemme i Seobaekdang, som ellers er et oprindeligt Son-residens. Hun sidder som sædvanlig ved sin lille dør i sin lille stue
 
 
Mrs Lee kender os, og vi får ekstraordinært lov til at komme ind, fordi hun kan huske Kjeld Hansens gruppe - det er kun Prins Charles og KOREAREJSER, der nogensinde har fået adgang til hendes private gemakker.
 
Her overrækkes en lille hilsen fra familien - hun spørger meget til Sørens forældre, og vi skal hilse mange gange.
 
 
Helt ekstraordinært rejser hun sig for at give os lidt at styrke os på
 
 
Vi får en power-drik i form af en ginsing drik - virker næsten som en red bull
 
Af en gammel dame på over 80, ser hun da fantastisk ud?
 
 
Ginsing drikken bliver prøvesmagt - helt forsigtigt!
 
Men Mya kan ikke få nok - resten af eftermiddagen og aftenen var hun også helt damp-agtig!
 
 
En lille afskedshilsen til Sørens far og mor hjemme i lille Danmark
 
 
Vi så lige dette solur, som også er flere hundrede år gammel - fantastisk museumsgenstand at have i sin lille gård.
 
 
Katrine og Jonas, slås om sharon frugterne
 
Det er da lykke på første klasse!
 
 
Mya fik besøg af en lokal - high five
 
 
Så var det kongelig frokost - første ret af næsten 20 retter
 
 
Chapchae, koreansk glasnuddelret med grøntsager, svampe og med lidt kød
 
 
Dumblings
 
 
Vi havde ellers advaret alle, om at gå forsigtig til værks, men da endelig hovedretterne kom - så var det, at man kapitulerede
 
Jonas og Clara forsøgte at holde trit
 
Sådan ser Kristoffer ud, når han lige har haft en spisekonkurrence med Søren om at spise fiskeøjne
 
Se - jeg kan også lave tegn med spisepindene
 
Bjarne - Hjælp - jeg kan altså ikke overskue alt det mad - mere cola!
 
 
Vi fik en lille tissepause inden vi nåede Busan - her et par små søde piger på rastepladsen
 
 
Vi er nu nået til fiskemarkedet i Busan - her en lille pige, der synes at tørfiskene smager rigtig godt
 
 
Her starter fiskemarkedet og er et enormt område på over 2 kvardratkilometer, Busan er Koreas største havne og fiskeby. Se de danske flag oppe i bannerne
 
 
Her flås og renses ål
 
 
Muslinger grilles - mums, det ser til gengæld lækkert ud
 
 
Og havd med disse rejer?
 
 
Fisk, fisk og fisk
 
og masser af blæksprutter
 
 
Meget apro pos - så var der efterspørgsel på at komme til at smage en rå blæksprutte - her bliver den skåret op
 
 
Kristoffer - aarrhh - den suger sig fast i halsen
 
Sebastian er sej - han ville absolut prøve at smage
 
 
Det kan Laura ikke stå bi, så hun SKAL overkomme det - men det var ikke nemt! Hvis hun havde kunnet holde sig for næsen samtidig, havde hun nok også gjort det
 
 
Jonas - det er da ok - han tog to gange!
 
Sunsook prøvede også - Katrine har væbnet sig med lidt soju, ellers skal hun i hvert fald ikke prøve
 
 
Så bliver der købt "selfie holdere" med remote controls - rigtig asiatisk - alle går rundt med dem, så det må vi også have, her på det internationale marked i Busan
 
Så når vi endelig til den længe ventede buffet på Hotel Novotel - Kristoffer tager det vigtigste først - vin ad libitum
 
 
Ellers er der hav-snegle, som mange af os prøvede - for mange en overraskende positiv oplevelse
 
 
Eller hvad med disse lækre krabber?
 
Du har ret Søren - maden er bare bedre her end på Hilton
 
Sådan ser Sørens dessert tallerken ud - mums
 
 
Det var en dejlig aften - ikke mindst at høre om Jonas's championer, som han spiste med stort velbehag (hvad han først opdagede bagefter var, at det var snegle). Så den sidste - på Hilton Hotel - købte Jonas en Hilton kage - under middagen opdager han, at man kunne få den samme kage gratis, da den var en del af buffeten - det mange af os så ikke kunne forstå, var hans analogi med en vaskemaskine købt i Elgiganten?
 
 
I morgen er det fridag - det glæder vi os meget til. Især til at sove længe.
 
Mange hilsner
 
KOREAREJSER


Ingen kommentarer:

Send en kommentar