I dag var det stor-kultur-dag i Gyeongju - een af verdens metrolpolbyer for over 1.200 år siden. Hele byen er nærmest et stort museum med nogle af Koreas allerstørste kulturskatte.
Vi startede oppe i ca. 750 meters højde i Toham-san, hvor Kim Daeseong byggede både Seokguram og Bulguksa til ære for den bjørn han skød på Toham-san og for at ære sin far og mor (fra sit tidligere liv). Vi havde nok undervurderet vejret - det blæste og var noget køligt - som Vibeke sagde, så fik man julemad på armene - altså ikke flæskesteg!
Her er vi ved Seokguram, hvor Søren fortæller om den oplyste Buddha, som er udhugget i een stor sten fra en stenart, der ikke findes i området. Det var koldt.
Desværre var hele templet dækket til på grund af renovationsarbejde - det har været under renovering flere gange under Jeoson dynastiet og ikke mindst under Japanernes besættelse af Korea. Det var først i 1970erne da Park Chung-hee, at det blev renoveret, så Buddhaen kunne bevares uden fugtproblemer.
Det ødelægger det lidt og man mister noget stemning med alt de moderne byggestilladser, men Buddhaen er imponerende alligevel. I tidernes morgen blev hele rummet oplyst af den ædelsten, som var slebet på sådan en måde, at den kunne oplyse hele rummet. Den er formodentligt stjålet under Japans besættele.
Her gruppen foran det mindre tempel, der ligger for foden af Seokguram templet.
Dekorative er disse rispapir lamper, men de tjener til at ønske noget godt til ens afdøde.
Så nåede vi ned til Bulsuksa - her var der noget lunere - her får vi en præsentation af vores rute rundt i hele templet.
Her er de to af de himmelske og kongelige vogtere
Her de sidste to, blandt andet ham med dragen, der besidder en enorm kraft, da han har styr på det mægtigste dyr - dragen og ædelstenen, som giver dragen sin kraft.
Her får vi historien om Asa-dal, som byggede de to pagoder til Bulguk-sa templet Tabo-tab (pagoden med skygge) og Sokka-tab (pagoden uden skygge).
Her billedet af gruppen foran Bulguksa indgangen til selve tempelgården.
Oppe i tempelgården fortæller Søren videre omkring de to pagoder, hvori der gemte sig en sari med verdens ældste bloktryk fra ca. år 700 og en næsten ligeså gammel glasgenstand, som en munk desværre kom til at tabe, da han skulle bære den over tempelgården.
Her Tabo-tap - også kaldet Yong-tap, skyggepagoden
Udsigt øverst fra Bulguksa's himmelske trappe
Den anden pagode Sokka-tap også kaldt Muyong-tap, pagoden uden skygge er under renovering, da man tilbage i 2010 opdagede en revne i det øverste lag af pagoden - man er ved at finde, hvordan det skal løses.
Her Buddhaen i hovedtemplet med sine boddhisatvaer
Nogle fantastiske bygninger - som oprindeligt er tilbage fra 751 år e.Kr. - en konstruktion af Kim Daeseong, der ellers blev genfødt af en højpandet dreng.
Hvilepause mellem alle de mange templer og Buddhaer hos familien Bjernemose/Mortensen
Det var ikke til at opdrive en sten for at bygge videre på disse små stendysser for at ønske godt liv til andre - dekorativt ser det ud.
Bulguksa fra den anden side
Så var det forkost tid - bulgoki stod den på - lige hvad vi havde brug for efter en meget lang formiddag.
Alskens tilbehør, som sædvanligt - rigtig lækkert
Susie: "Det her skal sidde lige i skabet - jeg skal altså ikke give flere kvajebajere - det var nok med den glemte telefon på hotelværelset i Seoul og den tabte billetkuffert til hotellet!"
Vi bliver tilbudt læsestativer - en fantastisk souvenir fra Korea! Hvad tænker konen dog på, tror hun, at vi er blevet så gamle at vi ikke kan se ordentligt?
Her er vi ude ved Kong Míchu's grav - den første Kim konge i Tumuli parken - graven kaldes også bambusgraven, da man mener, at det var Kong Michu, der fra sin grav hjalp i slaget imod et fjendtlig angreb, som man ellers ville have tabt.
Her står vi og hører om Cheonmachong, som i virkeligheden er en afbilding af en 8 benet pegasus figur - derfor er graven også opkaldt efter Cheonma.
Her er selve graven ca. 12,7 meter og med en diameter på næsten 47 meter.
Her blev der ultrakort fortalt om Cheonseondae - verdens ældste observatorium - symbolsk med 362 sten - en for hver dag i følge månekalenderen
Her havde vi vores eneste Kim familiemedlem, her får vi samtidig historien, om hvordan Kim Alji bliver til, da Kong Talhae finder ham i en guldkiste i Kyllingeskoven.
Det er lige bagved, at det træ, som man oprindeligt mente at have fundet guldkisten i voksede.
Her hele familien Petersen - Mya sov
Laura: Danny du er en dejlig dreng og undskyld jeg kalder dig for Danny - men du ligner bare en Danny så meget!
Her en lille hund, som ikke var blevet spist endnu - den havde lyserødt skæg og lyserød hale!
3 andre græshopper - Didi ville ikke længere frem - der har været en hund - ulækkert!
Så kom vil til national museet, hvor vi blandt andet så den store Emilie-klokke - Koreas største og mest skattede klokke. Den vejer over 20 tons og er et fantastisk mesterstykke helt tilbage bage fra år 771, opført af Kong Gyeongdeok til ære for sin farfar Kong Seongkdeok den store, er ellers var beørmt for at være den, der samlede de tre kongeriger til det store Silla-rige, starten på Silladynastiet.
På nationalmuseet var der også en kopi af Sokka-tap - det var den, der var skilt ad i Bulguksa på grund af renoveringsarbejde.
Mya var endelig vågnet op - og havde det vældig sjovt med Sebastian og alle pigerne.
Endelig tilbage på hotellet og en velfortjent middag fra den overdådige buffet - her er det Lauras tallerken.
Mette skulle lige se, om hun stadig kunne lave selfies - det lykkedes meget godt!
og bagefter et portræt af sin dessert - mums.
I morgen er det væk fra Hilton Hotel - vi har ellers nydt det her - men skal rejse videre i Korea til Yangdong og Busan i morgen.
Mange hilsner
KOREAREJSER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar