onsdag den 8. oktober 2014

Dag 4 - KOREAREJSER Efterårstur 2014

Kære Alle,
 
I dag var det city tour - vi havde vejret med os, en lidt kølig morgen, men solen varmede det hele op til en god lun sommerdag med ca. 23 grader.
 

 
Cityturen startede med Kong Yi Seong-gye eller bedre kendt som Kong Taejo, der under Jeoson Dynastet i 1392 grundlagde hovedstaden Hanyang, som i dag er Seoul. Kong Taejo blev kendt som den store reformater, der skiftede fra Goryeo Dynastiet til Jeoson Dynastiet i 1392. Han fik hjælp af buddhist munken Muhak, som sammen med en lokale bondemand og byplanlæggere fik grundlagt Gyeongbok Paladset - et palads for kongefamilien og det royale styre, som stod færdigt i 1394.
 
Her venter familien Bjernemose foran museet ved Gyeongbok inden vi skal se vagtskiftet
 
Her venter Jonas, Clara, Didi, Mette og Laura
 
Inspireret af de koreanske poseringer, tænker Jonas bare Årrhhh neeej
 
 
Så kom vagtskiftet endeligt med de de gejstlige dragter og ikke mindst musikken dertil
 
 
Her fortæller Søren om de 12 pladser til Yangban klassen (adlen) og de andre 12 til militæret, som er af lavere rang i Korea end adlen
 
 
Det lykkedes "Mr. Bean" at tage et godt billede af hele gruppen ved Kongestien op til Keunjeong-Jeon - troningsbygningen, hvor blandt andet 7 konger er blevet kronet fra sin oprindelse i 1394. Det er samtidig Koreas største træbygning, som blev nedbrændt under den japanske belejring, under Hideyoshi i 1592 - ganske som munken Muhak havde forudsagt. Salen blev dog genopbygget i 1867 under Kong Daewongun - (Kong Kojongs far).
 
 
Her fortælles der om Hangul med de 24 koreanske tegn i de koreanske alfabet, som har fødselsdag i morgen den 9. oktober. Det blev offentliggjort den 9. oktober 1446 under Kong Sejong - som er een af de mest kendte konger i Koreas historie. Der er mere end 11.000 kombinationsmuligheder, når man skal sætte de 14 konsonater og 10 vokaler.
 
 
Det kan godt være lidt hårdt at høre på alt den historie - her lille Mya.
 
 
Hele området var fyldt med skole elever - efterårstiden er altid det travleste tidspunkt for skoler til deres udflugter - det var svært både at få plads og ørenlyd. Men foran børnene har vi Gyenoghoe-ru pavillonen.
 
Blandt alle skole elever var der mange der kom for at spørge om de måtte tage billeder - her er det Bent, der er offer - han ser nu til at have det sjovt, men hvorfor laver han ingen tegn, som de andre:-)
 
Her står vi ved kongeboligen - læg især mærke til de små figurer på tagryggen, som beskytter bygningerne mod de himmelske onde kræfter - der er normalt 7 figurer på hver tagspids.
 
 
Sebastian kom nu - du er da koreaner - du skal også lave tegn....
 
 
Her ved Hyangwonjeong pavillonen, fortælles der om mordet på dronning Min, og om det japanske protektorat fra 1905-1910, hvor Japan officielt annekterer styret over Korea. Det er først efter anden verdenskrig, at Korea bliver frigjort fra Japan, men desværre også med den følge, at det bliver delt op i en Nordkorea og Sydkorea – det vil der blive fortalt meget mere om på næste fredag, hvor vi skal op til Panmunjom – ved den nordkoreanske grænse. Korea har den dag i dag et meget anstrengt forhold til Japan, som aldrig har undskyldt for sine krigshandlinger og forbrydelser i Korea og af det koreanske folk.
 
Her er Mette og Clara - som begge er født i hundens år. Hundens år karakteriseres ved: "Samfundets støtter krakteriseret ved pligttroskab og ærlighed, men også stædige. Glemsom over for penges værdi, men mangler dem aldrig. Ikke gode til almindelig samtale og ofte drømmesyge". Hva' så Mette og Clara passer det?
 
 
De her to grisebasser, dem behøver vi vidst ikke at kommentere yderligere.
 
 
I følge Vibeke, så var denne bygning så ensom, så der måtte vi lige have et gruppebilled - igen fra Mr. Bean - en ferm fotograf!
 

Her har vi Cheong wa dae - det blå hus. Her fortælles der om angrebsforsøget på præsident Park Chung-hee, som i 1968 blev angrebet af 31 nordkoreanske soldater. Der var kun een nordkoreansk soldat der blev taget til fange, som også fortalte om alle forberedelserne - han lever i bedste velgående i Sydkorea i dag.
 
 
Søren spørger een af vagterne om, hvorfor, der er så mange vagter ved stedet - der var nemlig mange flere end normalt. Han forklarede at Præsident Park Geun Hye, som faktisk er datter af tidligere præsident Park Chung-hee var i boligen i dag.
 
 
Så skulle vi endelig have frokost - Samgyetang, en kylling der her bliver varmet op i deres suppe med en ginsingrod.
 
Lækkert så det ud og det smagte fantastisk - og der var i hvert fald rigeligt, da der er en hel kylling i hver skål.
 
 
Alle var sultne efter den lange formiddag med al den historie
 

Søren havde parkeret sig ved siden af Jonas, fordi han måtte høre Jonas' "nye" familiemedlemmer - det lyder som om Jonas' familie er vokset betragteligt - men utrolig spændende. Søren spiser, mens Jonas fortæller.
 
 
Så tog vi til Insaedong - det helt store tema var is i de her specielle sprøde rørvafler - her Laura og Mette
 
Sebastian
 
Jonas - arrrhhh
 
Vibeke - mums
 
Jeg fik altså også en prøvesmagning hos Vibeke, men vil også have min egen!
 
Så nåede vi til Gangnam (Sydfloden) - området er bedre kendt fra "Gangnam Style" fra den koreanske sanger Psy - her Didi og Laura - de gik helt amok over de butikker man har, som ikke findes i Danmark endnu - Hollister
 
også fra Gangnam - et område, som skulle svare til Beverly Hills - en mindre skuffelse fra vores side, men flot var der da nogen steder.
 
Gangnam
 
og een af de andre butikker, som Laura også dånede over. Skal svare til en lidt finere udgave af H&M og endnu ikke ankommet til Danmark.
 
Efter en lang dag, så er Mya frisk, der var flere der fik sig en "morfor" i bussen, men så er vi også klar til at komme hjem.
 
Nogen tog forbi Itaewon for at shoppe videre. Søren, Didi og Laura to subwayen - det er utrolig effektivt pænt og rent. Det kan godt anbefales i stedet for at sidde i kø i myldretiden oppe ovenover.
 
Det var en lang dag med mange fortællinger og ikke midndst opleveleser. I morgen venter en længere dag, der er det rejsedag på vores rundtur. Vi skal op kl. 05:30, da vi skal køre kl. 07:30 - så vi må få sovet lidt så vi kan være friske til i morgen.

Mange hilsner
KOREAREJSER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar