onsdag den 15. oktober 2014

Dag 11 - KOREAREJSER Efterårstur 2014

Kære Alle,

Rundturen på Jeju startede med solskin og et altid godt team af glade gæster.

Her er vi ved KAL hotellet, vores bus er den forreste blå/hvide - Dannebrog er til ære for vores rejsegruppe
 
 
Så når vi endelig ud til Manjang-gul (gul=hule), hvor vi skal se lavarørerne. Her er det Jonas, som altid er klædt moderigtigt på - I skal ikke lade jer narre - Jonas har styr på det - han har palmer på indersiden af jakken.
 
 
 
Her fortæller Søren, om lavarørerne, som er ca. 2-300.000 år gamle og er dannet af en hurtig nedkøling af overfladen, hvorefter lavastrømmen alligevel ha kunnet strømme videre i store strømme igennem disse rør. Der hvor vi må gå, er ca 1,3 km langt, men selve røret er lidt over 7 km. Katrine er blevet bidt af en gal selfie, som med denne selife forvirrer Søren, så meget, at han lige går i stå et øjeblik
 
 
Her er vi på det første stykke - der er meget vådt og det drypper meget fra loftet af lavarørerne - det har regnet en del efter tyfonen, som hærgede dagene før vi ankom til Jeju. Da lavaen ikke kan holde på vandet, driver det lige igennem laven og får det til at dryppe videre ned i laverørerne. Der er også temmelig mørkt og køligt.
 
 
Her er en laveformation, dannet i loftet af lavarørerne
 
Nogle af rummene var så store som katedraler - meget imponerende, hvordan lavaen har skabt dette enorme rum.
 
 
På vejen se vi også denne naturligt dannede "ø" fra lavastrømmen, den har næsten form som Jeju-do
 
 
For enden af lavarøret, hvor må gå, er her verdens største stalagmit, den vokser fortsat, da der fortsat drypper materiale ned til den igennem hullet i lavarørloftet.
 
 
Her er det bagtroppen, der får et gruppebillede
 
 
Her Ingelise og Emilie på vej op ad lavarørerne, det var en kold og våd omgang, men spændende. Men det var nu rart med lidt lys og solskin igen.
 
 
Næste stop på turen var Ilchulbong, som betyder Sunrise peak. Vi er på vej for at bestige de ca. 182 meter
 
 
Det begynder blidt med forholdsvis flade trapper og der er nogenlunde samling på gruppen
 
 
Her har vi en udbryder gruppe - Bjarne og Mya - Mya sidder konstant i læ og vil ikke overhale
 
 
Men det endte alligvel med, at førergruppen med Didi, Sebastian og Laura kom først på toppen
 
 
Far Søren tror på, at de mener det godt!
 
 
Her har vi denne fantastiske vulkan, som er dannet for ca. 5.000 år siden, som en undersøisk vulkan. Den har en ganske speciel biotop af planter og dyr som også Halla-san har det. Der er flere forskere, der er kommet her for at artsbestemme de forskellige dyr og planter.
 
 
Her er udsigten fra toppen
 
og lidt længere til venstre
 
 
Her er i så allesammen - en samlet gruppe. Det bestemt imponerende, at Ingelise ikke alene kom helt op, men også i den hurtige tid - meget flot Ingelise.
 
 
Selfie-Katrine på spil igen!
 
 
Familien Bjernemose/Mortensen ved Ilchulbong
 
Familien Petersen
 
 
Mya har tid til at uddele vinderkys til Didi
 
og vinderkys til Laura
 
Så gik det nedad igen - det er noget lettere
 
 
En storslået oplevelse og fantastisk udsigt og natur
 
Bjarne prøvede et par dage, men faldt alligevel tilbage - bagtrop igen - 20 minutter for sent!
 
Oh Yes, så er der mad!
 
 
Menuen stod på samgyeopsal, som er med stegt svinekød, fra de lokale sorte grise fra Jeju.
 
 
Der var naturligvis kimchi, tangsuppe og alle de andre traditionelle småretter
 
 
Vi er bare klar - Kristoffer: "Jeg skal bare have den største madpakke i munden"
 
 
Mums - madpakke med kød, ris og diverse lækkerier
 
 
For en gang skyld, var det hverken Bjarne, eller Søren for den sags skyld, vi skulle vente på som den sidste, stort set alle var gået - Jonas spiste sorte svin, så vi blev næsten helt nervøse. Man har jo før hørt, om hvad der kan ske!
 

Næstsidste stop på rundturen, her få Sebastian sig en lille krammer og en lille snak med Søren for at vågne op efter den store frokost.
 
Her er det Mette, der når først ned til stranden, som vi har tænkt os at bade i - havet, som er på grænsen mellem det gule hav og Koreastræde. Vi er på den nordlige halvside af Jeju.
 
Her nogle af vores badenymfer
 

Clara skulle ikke i, "hun fotograferede"! Bjarne og Sebastian er lige ved at tage sig sammen - varmt er det ikke!
 
 
Så kom Bent
 
 
Bjarne er ikke helt stolt ved det endnu - få nu dukket dig under vandet!
 

 
Clara fortsætter med at fotografere - hvorfor var Jonas ikke i vandet?
 
 
Emilie nåede ikke længere - "mor det er jo koldt vandet"!
 
 
Far strandløve - flot far!
 
 
Han er uimodståelig - heldige Susie!



Laura: "Far de står og kigger på mig, hvor skal jeg skifte"?
 

Her har vi lige skiftet og venter på de sidste og får varmen så godt vi nu kan i solen
 
 
Ja, is skal der også til efter sådan en tur - det har vi lært af Vibeke. Kaffe og is pauser - det skal der til for at fungere.
 
 
Vi slutter dagen af på det lokale marked, her "grøntsagsdame" - det er godt nok bundet flot op og ser indbydende ud.
 
Kimchi i alle afskygninger
 
 
Så skulle der regnes og pruttes om priserne - Søren køber tørfisk og tang til sin kone. 

 
Jonas's nyerhvervelse - altså kasketten
 

Da vi skulle spise, startede vi med et spil bingo - vores bord vandt 3 gange!
 
 
Jonas var den sidste der vandt - er meget koncentreret - håber jeg får en ny vest, som ham tjeneren har på, den vil passe godt til min jakke - jeg gider ikke de der flutes!
 
 
Mya endte med flutet, som hun deler gavmildt ud af.
 
 
Her udsigten fra herretoilettet.
 

Det er næsten slut på vores rundrejse - vi skal tilbage til Seoul i morgen, men har lige de sidste seværdigheder, som vi skal se i morgen inden vi flyver fra Jeju.

Mange hilsner

KOREAREJSER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar